Hvad skal en lønseddel indeholde?

En lønseddel skal som minimum vise fire ting: det beløb, der er udbetalt, den periode beløbet dækker, hvor meget der er trukket på grundlag af skattekortet, og hvem der har trukket det, altså arbejdsgiverens navn, adresse og cvr- eller SE-nummer. Det står i kildeskattebekendtgørelsen. Selve pligten til at give den ansatte besked står i kildeskattelovens § 84, og den kan tvinges igennem med daglige bøder, hvis en arbejdsgiver nægter.

I praksis er en lønseddel længere end det, og det er der en god grund til. Bruttoløn, ATP, AM-bidrag, pension, A-skat, feriepenge og nettoløn har hver sin beregning og hver sin regel. Står der kun et bruttobeløb og et nettobeløb, kan hverken du eller medarbejderen kontrollere noget som helst.

Herunder gennemgår vi linjerne én for én: hvad de dækker, og hvor tallene kommer fra. Til sidst den fejl, der typisk koster mest: det forkerte skattekort. Den bliver typisk først opdaget på årsopgørelsen, og der er der gået et år.

Lovens krav er kortere end din lønseddel

Den, der udbetaler A-indkomst, skal skriftligt eller på et andet læsbart medie holde modtageren underrettet om, hvad der er indeholdt. Indholdet af den underretning er fastlagt i kildeskattebekendtgørelsen. Ved hver udbetaling skal medarbejderen have besked om:

• det beløb, der er udbetalt eller godskrevet
• den periode, indkomsten vedrører
• størrelsen af det, der er indeholdt på grundlag af skattekortet
• arbejdsgiverens navn og adresse samt det cvr- eller SE-nummer, indeholdelsen er sket under

Lønsedlen må gerne være digital. Den kan lægges i e-Boks, i et lønsystem eller et andet sted, medarbejderen har adgang til. Betingelserne er, at medarbejderen på forhånd har fået besked om, at det er sådan lønsedlen kommer fremover, at den kan gemmes eller printes, og at ingen andre kan læse den.

Lønsedler og det materiale, de bygger på, skal gemmes i fem år efter regnskabsårets udløb. Det er samme frist som for resten af bogføringen, og lønsedlen er det eneste sted, den enkelte medarbejders tal kan efterprøves bagud.

Linjerne på lønsedlen, ovenfra og ned

Rækkefølgen er ikke tilfældig: hvert træk beregnes af det, der står ovenover. To medarbejdere med samme bruttoløn kan alligevel sagtens ende med hver sin nettoløn, for trækprocent, fradrag, pensionsordning og timetal er forskellige fra person til person.

1. Bruttoløn. Den aftalte løn for perioden plus tillæg, overarbejde, provision og værdien af de personalegoder, der beskattes.
2. ATP. Et fast kronebeløb, ikke en procent. Medarbejderen betaler en tredjedel, virksomheden to tredjedele.
3. AM-bidrag. 8 pct. af arbejdsindkomsten. Der er intet fradrag i det, og det betales uanset hvor meget medarbejderen tjener. Fra og med 2026 er bidraget dog 0 pct. til og med det indkomstår, hvor medarbejderen fylder 17 år.
4. Pension. Både medarbejderens egen andel og virksomhedens, hvis ordningen er arbejdsgiveradministreret.
5. A-skat. Trækprocenten ganget med det, der er tilbage, når periodens fradrag fra skattekortet er trukket fra.
6. Nettoløn. Det beløb, der går ind på kontoen.

ATP er det eneste træk, der er et fast beløb. Det afhænger af antallet af timer i lønperioden, ikke af lønnen. For en månedslønnet med mindst 117 timer om måneden er bidraget i 2026 297 kr. i alt: 99 kr. fra medarbejderen og 198 kr. fra virksomheden. Fra og med 78 og under 117 timer betales to tredjedele. Fra og med 39 og under 78 timer betales en tredjedel, og under 39 timer betales der ingenting.

De to trin, der forvirrer mest, er AM-bidraget og pensionen. AM-bidraget er 8 pct., og det beregnes også af det pensionsbidrag, virksomheden indbetaler for medarbejderen. Pensionen bliver derimod trukket fra, før A-skatten beregnes. En pensionsindbetaling sænker altså A-skatten med det samme, men den sænker ikke AM-bidraget. Det er også grunden til, at du sjældent kan gange bruttolønnen med trækprocenten og ramme det tal, der står på lønsedlen.

Skattekortet: hovedkort, bikort og frikort

Trækprocenten er ikke noget, virksomheden selv skriver ind. Skattekortet hentes elektronisk hos Skattestyrelsen som et e-skattekort, og før det kan lade sig gøre, skal ansættelsen være meldt ind i eIndkomst. Bestillingen af skattekortet og indberetningen af ansættelsesoplysningerne sker samtidig, og det skal kun gøres én gang per medarbejder.

Der findes tre kort, og de gør ikke det samme:

• Hovedkort. Her står både trækprocenten og fradraget, fordelt på måned, 14 dage, uge og dag. Kortet må kun bruges ét sted, nemlig dér, hvor medarbejderen tjener mest.
• Bikort. Bruges af alle andre udbetalere. Der står en trækprocent, men intet fradrag, for hele fradraget ligger på hovedkortet.
• Frikort. Udstedes, når det er åbenbart, at indkomsten bliver så lav, at der ikke skal betales A-skat. Så trækkes der ingen A-skat, indtil beløbet er brugt op — men AM-bidraget bliver trukket alligevel.

Har virksomheden hverken hovedkort, bikort eller frikort, skal der trækkes 55 pct. af den udbetalte A-indkomst, og uden fradrag. Pengene er ikke tabt, for de kommer med på årsopgørelsen, men det er en kontant måde at opdage, at en ansættelse ikke er meldt ind.

Den modsatte vej er også mulig. En medarbejder kan bede om at få trukket en højere procent end den, kortet viser. Det er tit den nemmeste måde at bremse en restskat, før den vokser sig stor.

Den fejl, der ender som en restskat

Den fejl, der typisk koster mest, står sjældent på selve lønsedlen. Det er det forkerte skattekort.

Den opstår sådan her: en medarbejder får job nummer to, eller går fra SU til løn, og begge udbetalere kommer til at bruge hovedkortet. Så bliver det samme månedlige fradrag brugt to gange, og der bliver trukket for lidt A-skat hver eneste måned. Lønsedlen ser rigtig ud. Beløbene stemmer med kortet. Kortet er bare brugt ét sted for meget.

Regningen kommer med årsopgørelsen i foråret året efter. Restskat skal betales med et procenttillæg, der fastsættes en gang om året. Op til en vis grænse bliver beløbet overført til det følgende års skat og trukket over lønnen, mens resten forfalder i tre rater den 1. august, den 1. september og den 1. oktober med sidste rettidige betaling den 20. i måneden. Til den tid er der gået halvandet år, siden den første forkerte lønseddel blev sendt.

Fejlen er til gengæld nem at finde, når man ved, hvad man leder efter. I TastSelv kan medarbejderen se, hvilke udbetalere der bruger hovedkort, bikort og frikort. Bruger to udbetalere hovedkortet, skal den ene rettes til bikort med det samme, og forskudsopgørelsen skal justeres, så resten af året ikke bygger videre på fejlen. Er du i tvivl om, hvad det betyder for en konkret medarbejder, er det en klassisk opgave for skatterådgivning.

Feriepenge eller ferietillæg

Hvilken af de to der står på lønsedlen, afhænger af, hvordan medarbejderen er ansat.

Er medarbejderen månedslønnet og har ret til fuld løn på sygedage og søgnehelligdage, er det løn under ferie plus et ferietillæg på 1 pct. af lønnen. Alle andre får feriegodtgørelse på 12,5 pct. af lønnen. En månedslønnet kan dog kræve feriegodtgørelse på 12 pct. i stedet, men det skal ske, før ferieåret begynder.

Ferieåret løber fra 1. september til 31. august, og der optjenes 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse, altså fem uger på et helt år. Ferietillægget udbetales enten samtidig med, at ferien begynder, eller ad to omgange: tillægget for 1. september til 31. maj sammen med majlønnen og resten sammen med augustlønnen.

På lønsedlen betyder det, at ferielinjen ikke ser ens ud hos to medarbejdere i den samme virksomhed. Det er ikke en fejl, men det er værd at kunne forklare, når nogen spørger.

År-til-dato-tallene er dem, du skal kontrollere

Nederst på lønsedlen står posterne igen, denne gang som sum for året: bruttoløn, AM-bidrag, A-skat, ATP, pension og feriepenge til dato. De tal bliver som regel sprunget over, og det er ærgerligt. De er det eneste sted, hvor en fejl, der har kørt i flere måneder, bliver synlig.

Tag dem med, hver gang du alligevel har lønsedlen fremme:

• Stiger A-skatten i takt med bruttolønnen? Et pludseligt spring op eller ned skyldes som regel et nyt skattekort.
• Svarer AM-bidraget til 8 pct. af AM-grundlaget år til dato? Grundlaget er ikke det samme som bruttolønnen: medarbejderens eget ATP-bidrag er trukket fra, og pensionsindbetalingerne indgår.
• Er ATP-bidraget steget med det samme beløb hver måned? Ellers er timetallet faldet under en af grænserne.
• Passer lønnen til dato med det, der er indberettet til eIndkomst? Det er de tal, årsopgørelsen bliver dannet af.

Det er også de tal, medarbejderen skal bruge, hvis forskudsopgørelsen skal rettes. Jo tidligere på året det sker, jo mindre er der at rette op.

Sådan får du lønnen af bordet

De fleste lønfejl er ikke svære at rette. De er svære at opdage, fordi ingen kigger på lønsedlen, så længe beløbet på kontoen ser rigtigt ud. Derfor er den vigtigste vane også den enkleste: læs år-til-dato-tallene igennem én gang om måneden, og kontrollér skattekortet, hver gang en medarbejder får en ny udbetaler.

Vil du hellere have det ud af hænderne, kan vi stå for udarbejdelse af løn, altså lønkørsel, skattekort, ATP, feriepenge og indberetning til eIndkomst, så lønsedlerne er rigtige, inden de bliver sendt. Du får en fast kontaktperson, der kender virksomheden, og du kan se vores priser, inden du beslutter dig.

Satser og beløbsgrænser på lønområdet reguleres løbende. ATP-bidraget fastsættes af ATP’s bestyrelse og ændres kun, når bekendtgørelsen om ATP-bidrag bliver ændret. Tjek de aktuelle skattesatser hos Skattestyrelsen og ATP-bidraget hos ATP, før du regner på et nyt år.