Udbytte eller løn fra dit ApS?

Du skal bruge begge dele, og rækkefølgen afgør prisen. Løn op til det trin, du ikke vil over, og derefter udbytte inden for grænsen for den lave aktieindkomstskat. Det skyldes, at løn og udbytte beskattes i to forskellige systemer med hver sin progression, og at du kun får glæde af de lave trin i begge, hvis du bruger begge.

Forskellen ligger i, hvor pengene kommer fra. Løn er en driftsomkostning, som selskabet trækker fra, før selskabsskatten beregnes. Udbytte udbetales af det overskud, der er tilbage, efter at selskabet har betalt 22 % i selskabsskat. Til gengæld er der ikke AM-bidrag på udbytte, og aktieindkomst har sin egen lave sats i bunden.

Herunder er begge regnestykker stillet op, grænserne for 2026, de formelle krav, der skal være opfyldt, før pengene forlader selskabets konto, og den fejl, der koster flest ejere penge: at hæve først og finde ud af det bagefter.

Løn: selskabet får fradrag, du betaler AM-bidrag først

Løn til dig som ejer behandles som løn til enhver anden ansat. Selskabet fradrager erhvervsmæssige lønudgifter i sin skattepligtige indkomst, så hver krone i løn reducerer grundlaget for selskabsskatten. Til gengæld betaler du skatten personligt.

Hos dig er rækkefølgen først 8 % i AM-bidrag af hele beløbet og derefter almindelig skat af resten som personlig indkomst. Det er værd at holde fast i, for alle grænserne nedenfor måles, efter at AM-bidraget er trukket fra.

Sådan ser trinnene ud i 2026:

• Personfradrag: 54.100 kr.
• Bundskat: 12,01 %. Dertil kommer kommuneskatten, som er forskellig fra kommune til kommune.
• Mellemskat: 7,5 % fra 641.200 kr.
• Topskat: 7,5 % fra 777.900 kr.
• Toptopskat: 5 % fra 2.592.700 kr.

Mellemskat og toptopskat er nye fra og med 2026. Til og med 2025 var der én topskat på 15 % med én grænse. Har du tidligere regnet din løn ud fra det billede, har forudsætningen ændret sig, og så bør du regne beløbet efter.

Løn har også fordele, der ikke står i skattetabellen. Den giver grundlag for pensionsindbetaling, den er et fast tal, banken kan regne på, og den fordeler pengene jævnt over året i stedet for at samle dem i én udbetaling. Selve lønkørslen og indberetningen er det, vi laver under udarbejdelse af løn.

Udbytte: udbetalt af overskud, der allerede er beskattet

Udbytte kommer fra selskabets overskud efter skat. Selskabet betaler 22 % i selskabsskat af den skattepligtige indkomst, og det, der står tilbage, kan udloddes. Hos dig beskattes udbyttet som aktieindkomst: 27 % op til en grænse og 42 % over den. Grænsen er 79.400 kr. i 2026.

Regnestykket har derfor to lag. Af 100 kr. overskud betaler selskabet 22 kr. i skat. Af de resterende 78 kr. betaler du 27 % i udbytteskat, altså 21,06 kr., og du har 56,94 kr. tilbage. Ligger udbyttet over progressionsgrænsen, beskattes den del med 42 %, og så bliver der 45,24 kr. tilbage af de samme 78 kr.

Er I gift og samlevende ved indkomstårets udløb, kan den ubrugte del af den enes grænse overføres til den anden. Har din ægtefælle ingen aktieindkomst, overføres hele grundbeløbet, og du kan altså udlodde op til det dobbelte, 158.800 kr. i 2026, til 27 %. Det kræver ikke, at I begge ejer anparter.

Selve udbetalingen har en teknisk detalje, som mange overser. Selskabet skal indeholde 27 % udbytteskat af hele udbyttet, og beløbet forfalder, så snart beslutningen er truffet. Det skal indbetales senest i den følgende måned, samtidig med fristen for selskabets A-skat og AM-bidrag. Det er selskabets pligt, ikke din, og en glemt indeholdelse koster renter. Det er ikke bare en formalitet.

Hvorfor kun løn eller kun udbytte koster penge

Tager du kun udbytte, står dit personfradrag ubrugt hen. Skatten på aktieindkomst op til grænsen er en endelig skat på 27 %, og personfradraget hører til den personlige indkomst. Du forærer et fradrag væk.

Tager du kun løn, rammer du de progressive trin hurtigere, end du behøver. Hver krone over mellemskattegrænsen koster 7,5 % oveni, og over topskattegrænsen endnu 7,5 %, mens en del af pengene kunne have været udloddet til 27 % i stedet.

Den praktiske rækkefølge for de fleste ejere ser sådan ud:

1. Løn nok til at bruge personfradraget og til at dække dit private forbrug hen over året.
2. Løn op til, men ikke over, det trin, du helst vil undgå. For de fleste er det mellemskattegrænsen.
3. Udbytte, der fylder den lave aktieindkomstgrænse ud, og ægtefællens ubrugte grænse oveni, hvis I er gift og samlevende.
4. Resten bliver stående i selskabet, indtil der er en grund til at hente den ud.

Det er en tommelfingerregel, ikke en beregning. Har du renteudgifter, større pensionsindbetalinger, kapitalindkomst, ejendom i selskabet eller planer om at sælge, flytter det optimale sig.

Udbytte kræver en beslutning og frie reserver

Du kan ikke overføre et beløb og kalde det udbytte bagefter. Selskabsloven har fire lovlige måder at få midler ud til ejerne på, og ordinært udbytte er den ene. Der skal tre ting til.

En beslutning på generalforsamlingen. Det er generalforsamlingen, der beslutter, hvordan det beløb, der er til rådighed efter årsregnskabet, fordeles. Beslutningen må ikke lyde på et højere udbytte end det, ledelsen har foreslået eller tiltrådt. Skriv beløb og dato i referatet.

Frie reserver. Der kan kun udloddes af frie reserver, og det er en defineret størrelse: overført overskud og reserver, der ikke er bundet i lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud. Et pænt bankindestående er ikke det samme som frie reserver. Det er en af de hyppigste misforståelser, og tallet står i årsregnskabet.

Forsvarlighed. Ledelsen er ansvarlig for, at uddelingen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling, og at den ikke sker til skade for selskabet eller dets kreditorer. Efter uddelingen skal der stadig være dækning for selskabskapitalen og de bundne reserver.

Vil du ikke vente på næste årsregnskab, kan du udlodde ekstraordinært udbytte. Det kan tidligst besluttes, når selskabet har aflagt sin første årsrapport. I et ApS vurderer ledelsen, om beslutningen skal vedlægges en balance, men træffes den mere end 6 måneder efter balancedagen i seneste godkendte årsrapport, skal der altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at midlerne er der. Er selskabet underlagt revisionspligt, skal mellembalancen gennemgås af en revisor.

Aktionærlån: den dyre genvej

Den fejl, der koster mest, er at hæve pengene først og beslutte bagefter, hvad de var.

Låner selskabet penge ud til en fysisk person med bestemmende indflydelse, altså mere end 50 % af kapitalen eller mere end 50 % af stemmerne, behandles lånet efter reglerne om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Anparter og stemmer, som dine nærtstående ejer, tæller med. Nærtstående er blandt andet ægtefælle, forældre og børn, så to ægtefæller med 50 % hver har begge bestemmende indflydelse. Skattemæssigt er det slet ikke et lån. Det er en overførsel af værdier fra selskabet til dig, og den beskattes som løn eller udbytte allerede på hævetidspunktet. Det samme gælder, hvis selskabet stiller sikkerhed for dig eller blot stiller midler til rådighed. Undtaget er lån som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinstitutter og lån til selvfinansiering efter selskabslovens § 206, stk. 2.

To ting gør det alvorligt. Den første er, at tilbagebetaling ikke ophæver beskatningen. Betaler du beløbet tilbage til selskabet, står skatten der stadig. Bemærkningerne til bestemmelsen sammenligner det med, at man heller ikke kan ophæve beskatningen ved at betale løn eller udbytte tilbage. Du kan altså ende med at betale skat af penge, du ikke længere har.

Den anden er, at der ikke er nogen bagatelgrænse. Lader du selskabet betale en privat regning, er beløbet omfattet. Det er også sådan, det oftest begynder: et enkelt privat køb på firmakortet, en mellemregning, der vender den forkerte vej, og et halvt år, hvor ingen kigger på den. Løbende bogføring fanger det, mens det stadig er småt.

Selskabslovens særlige regler om kapitalejerlån i §§ 210 til 212 blev ophævet med virkning fra 1. januar 2025. Meget af det, der ligger på nettet, taler stadig om ulovligt aktionærlån med henvisning til netop de bestemmelser. Ophævelsen flytter kun, hvilket regelsæt der rammer dig. Skattereglen i ligningsloven rammer stadig på hævetidspunktet, og det er den, der sender regningen.

Tilbagebetaling er til gengæld blevet lempet. For lån, der er ydet fra den 1. januar 2026, anses et tilbagebetalt beløb skattemæssigt som et rentefrit anfordringslån til selskabet, og selskabet skal føre en skattemæssig mellemregningskonto for hver ejer. Du bliver derfor kun beskattet af nye hævninger, i det omfang de overstiger det, du allerede er beskattet af og har betalt tilbage. Har du lån fra før den dato, gælder lempelsen først, når de lån er ophørt, og skatten af den første hævning bliver ikke ophævet. Ændringen gør ikke aktionærlån til en god idé.

Sådan sætter du det op i praksis

Beslutningen er ikke svær, men den skal tages på det rigtige tidspunkt, og det er ved årets begyndelse, ikke i december.

• Fastsæt en månedsløn ved årets start ud fra dit forventede private forbrug og trinnene ovenfor.
• Kig på den igen midt på året, når du kan se, hvor resultatet lander.
• Beslut udbyttet på generalforsamlingen, når årsregnskabet er godkendt, og få beløbet i referatet.
• Hold privatøkonomien ude af selskabets konti hele vejen.

Vi laver bogføring, løn og årsregnskab, så tallene bag beslutningen er på plads, når du skal bruge dem, og du har én fast kontaktperson at vende fordelingen med. Du kan se vores priser, inden du beslutter dig, og tage din konkrete fordeling af løn og udbytte som en del af skatterådgivning.

Satser og beløbsgrænser reguleres hvert år. Tallene her er 2026-satser. Ligger du tæt på en grænse, så tjek den aktuelle sats hos Skattestyrelsen, før du beslutter beløbet.