Kørselsfradrag og kørselsgodtgørelse: to forskellige ting

De to ord ligner hinanden, men dækker over hver sin ordning. Kørselsfradrag, som også hedder befordringsfradrag, er et fradrag for turen mellem hjem og arbejde. Du skriver det selv på din forskudsopgørelse og din årsopgørelse. Skattefri kørselsgodtgørelse er penge, en arbejdsgiver udbetaler til en ansat for erhvervsmæssig kørsel i den ansattes egen bil. Du kan ikke få begge dele for de samme kilometer.

Det afgørende er, om kørslen er privat eller erhvervsmæssig. Turen til dit faste arbejdssted er privat, uanset hvor lang den er, og den giver kun kørselsfradrag. Kørsel mellem arbejdspladser er erhvervsmæssig. Og turen hjemmefra ud til et sted, du kun kommer nogle få gange, er erhvervsmæssig, indtil 60-dages-reglen siger stop.

Forskellen er nem nok at forstå. De fleste sager falder på dokumentationen.

Kørselsfradrag: turen mellem hjem og arbejde

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har over 12 km til arbejde, altså mere end 24 km frem og tilbage på en arbejdsdag. Fradraget beregnes kun af den del af den daglige transport, der ligger ud over de 24 km. Har du 60 km om dagen, får du fradrag for 36 km.

Satserne for 2026 og 2025 er pr. kilometer, og intervallerne gælder den samlede transport på en arbejdsdag:

• 0 til 24 km: intet fradrag
• 25 til 120 km: 3,17 kr. i 2026, mod 2,23 kr. i 2025
• Over 120 km: 1,59 kr. i 2026, mod 1,12 kr. i 2025
• Yderkommuner og visse småøer: 3,51 kr. i 2026 for begge intervaller, mod 2,47 kr. i 2025

Springet fra 2025 til 2026 er ikke en almindelig regulering. Folketinget har vedtaget en forhøjelse med tilbagevirkende kraft, og loven gælder kun indkomståret 2026. Fra 2027 falder satserne tilbage til Skatterådets grundsats. Retter du din forskudsopgørelse, får du det højere fradrag med i skatten allerede i år.

Fradraget gælder alle typer lønnet arbejde, du betaler am-bidrag af, og det er ligegyldigt, om du kører i bil, tager toget eller cykler. Til gengæld tæller kun de dage, du faktisk har transporteret dig. Hjemmearbejdsdage, feriedage og sygedage skal ud af regnestykket. Kører du over Storebælt eller Øresund, kan du lægge et brofradrag oveni: 110 kr. pr. tur over Storebælt og 50 kr. over Øresund i bil eller på motorcykel.

Kørselsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, og det betyder, at værdien er omkring 26 %. Har du et kørselsfradrag på 5.000 kr., sparer du altså cirka 1.300 kr. i skat. Beløbet bliver ikke udbetalt.

Du skal selv oplyse fradraget begge steder: i felt 417 på forskudsopgørelsen og i rubrik 51 på årsopgørelsen. Tallet flytter sig ikke automatisk fra det ene til det andet. Og du kan slet ikke få kørselsfradrag, hvis arbejdsgiveren betaler din transport, eller hvis du har fri bil til rådighed.

Skattefri kørselsgodtgørelse: erhvervsmæssig kørsel i egen bil

Kører en ansat erhvervsmæssigt i sin egen bil, kan arbejdsgiveren udbetale en godtgørelse, som er skattefri for den ansatte. Satserne for 2026 er:

• Egen bil, til og med 20.000 km om året: 3,94 kr. pr. km
• Egen bil, ud over 20.000 km om året: 2,28 kr. pr. km
• Egen motorcykel: samme sats som for egen bil
• Egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul: 0,64 kr. pr. km

Grænsen på 20.000 km gælder pr. arbejdsgiver.

Skattefriheden er ikke en formalitet. Den hviler på fire betingelser:

• Kørslen skal ske i den ansattes egen bil. Har arbejdsgiveren stillet bilen til rådighed, er der ikke tale om egen bil.
• Arbejdsgiveren skal føre kontrol med antallet af kørte kilometer, inden beløbet udbetales.
• En fast månedlig eller årlig kørselsgodtgørelse er aldrig skattefri. Den skal med i indkomstopgørelsen.
• Godtgørelsen må ikke modregnes i en aftalt bruttoløn.

Går udbetalingen over Skatterådets sats, bliver hele beløbet personlig indkomst og skal indberettes som løn. Ikke kun den del, der ligger over satsen. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren ved den endelige opgørelse behandler det overskydende beløb som løn, der er trukket A-skat og am-bidrag af. Det er en dyr fejl, og den opstår typisk, når nogen bare bruger den høje sats hele året uden at holde øje med de 20.000 km.

Omvendt er der ingen gevinst at hente: udbetales der mindre end satsen, kan forskellen ikke trækkes fra. Den ansatte må dog vælge at lade godtgørelsen beskatte og i stedet tage det almindelige kørselsfradrag.

60-dages-reglen afgør, om kørslen er erhvervsmæssig

Ligningsloven regner tre slags kørsel som erhvervsmæssig: kørsel mellem hjem og en arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, kørsel mellem arbejdspladser, og kørsel inden for samme arbejdsplads. De to sidste er der sjældent tvivl om. Den første er hele diskussionen.

Logikken er, at et sted, du kommer igen og igen, er dit faste arbejdssted. Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60, bliver kørslen dertil privat. Fra dag 61 er der kun kørselsfradrag tilbage.

Sådan tælles der:

• De 60 dage behøver ikke ligge i træk. De kan ligge spredt over 12 måneder.
• Enhver arbejdsdag tæller, uanset hvor kort den er.
• Weekender, feriedage og sygedage tæller ikke med, men de afbryder heller ikke perioden.
• Det er kun den direkte kørsel mellem hjem og den enkelte arbejdsplads, der tæller. Kommer du forbi stedet midt på dagen på vej fra en anden arbejdsplads, tæller den tur ikke med.
• Der begynder en ny 60-dages-periode, når der er gået 60 arbejdsdage i træk, uden at du har været på stedet. Skifter du job, begynder der også en ny periode.

Har du et kørselsmønster med så mange forskellige arbejdspladser, at du realistisk set aldrig når 60 dage på det samme sted, er kørslen erhvervsmæssig uden videre. Det er formodningsreglen, og den er lavet til håndværkere, servicefolk og andre med skiftende opgaver. Den er ikke en fribillet: Skattestyrelsen kan give et skriftligt pålæg om, at du i op til 12 måneder fremad skal dokumentere med et kørselsregnskab, at kørslen rent faktisk er erhvervsmæssig.

Kørebogen afgør sagen

Bogføringsbilaget for erhvervsmæssig kørsel skal indeholde syv ting. Mangler én af dem, holder skattefriheden ikke:

• modtagerens navn, adresse og cpr-nummer
• kørslens erhvervsmæssige formål
• datoen for kørslen
• kørslens mål med eventuelle delmål
• antal kørte kilometer
• de anvendte satser
• beregningen af godtgørelsen

Domstolene har gentagne gange underkendt kørselsregnskaber, hvor formålet eller målet manglede, eller hvor kilometertallene ikke stemte med bilens kilometerstand. Konsekvensen er ikke en lille korrektion: er kontrollen ikke ført, eller er bilaget mangelfuldt, bliver hele den udbetalte godtgørelse skattepligtig. Fører du kørebogen løbende sammen med den øvrige bogføring, er det et lille stykke arbejde. Fører du den bagud i december, er det umuligt.

Ejer du selv selskabet, er kravene skærpede. Retspraksis stiller strengere krav til dokumentationen, når der er interessefællesskab mellem den, der udbetaler, og den, der modtager. Og en direktør og eneanpartshaver, der har valgt ikke at få løn fra selskabet, kan slet ikke få skattefri kørselsgodtgørelse. Der skal være et reelt ansættelsesforhold med et vederlag bag udbetalingen, og godtgørelsen skal håndteres sammen med den øvrige løn.

Firmabil eller egen bil

Firmabil spærrer for begge dele. Har arbejdsgiveren stillet en bil til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, medmindre det kan dokumenteres, at den konkrete kørsel er foretaget i den ansattes egen bil. Og fri bil til rådighed udelukker samtidig kørselsfradraget for turen mellem hjem og arbejde. Til gengæld betaler den ansatte skat af værdien af den frie bil, og arbejdsgiveren afholder de ordinære driftsudgifter: forsikring, vægtafgift, brændstof og vedligeholdelse. Garage, parkering, færge, bro og bøder er ikke driftsudgifter og skal vurderes særskilt, hvis arbejdsgiveren betaler dem.

Ægtefællens eller samleverens bil tæller også som egen bil, når I har fælles økonomi. Det samme gør en bil, du selv leaser og selv betaler de faktiske udgifter på.

Valget mellem firmabil og egen bil med godtgørelse er et regnestykke, ikke en smagssag. Det afhænger af bilens pris, af den private kørsel og af, hvor mange erhvervsmæssige kilometer der reelt bliver kørt. Det er en klassisk opgave for skatterådgivning, fordi svaret skifter fra bil til bil.

Er du selvstændig, gælder der noget andet

Har du en enkeltmandsvirksomhed, er der ingen arbejdsgiver til at udbetale dig en godtgørelse. I stedet trækker du den erhvervsmæssige kørsel fra som en driftsudgift, og du kan vælge mellem to metoder:

1. De faktiske udgifter. Benzin, vedligeholdelse, forsikring, vægtafgift, afskrivning og parkering, fordelt efter, hvor stor en del af kørslen der er erhvervsmæssig.
2. Skatterådets satser. De samme kilometersatser som ved kørselsgodtgørelse. Det kræver, at bilen er din egen, og at den bruges både erhvervsmæssigt og privat.

Satserne dækker samtlige driftsudgifter, så du kan ikke lægge yderligere biludgifter oveni. Bro- og tunnelafgifter samt parkering må du dog trække fra med de faktiske beløb. Du kan kun skifte princip én gang for den samme bil, og skiftet skal ske ved begyndelsen af et indkomstår. Køber du en ny bil, kan valget tages om.

Vil du bruge et kørselsregnskab, skal kørebogen vise kilometerstanden ved indkomstårets begyndelse, ved start og slut på hver erhvervsmæssig tur og ved indkomstårets slutning. Dertil dato, formål og bestemmelsessted. Er den ikke ført omhyggeligt, kan den tilsidesættes, og den erhvervsmæssige andel bliver så fastsat efter et skøn.

Sådan undgår du at rode det sammen

Tre vaner klarer det meste. Beslut for hver rute, om den er erhvervsmæssig eller privat, og hold styr på de 60 dage pr. arbejdsplads. Skriv kørslen ned samme dag med formål og mål, ikke ved årets slutning. Og lad være med at udbetale et fast månedligt beløb, uanset hvor praktisk det virker.

Er du i tvivl om en konkret bil, en konkret rute eller et konkret kørselsmønster, tager vi den sammen. Du kan se vores priser, inden du beslutter dig.

Satserne på kørselsområdet fastsættes hvert år. Tjek den aktuelle sats hos Skattestyrelsen, før du regner på et nyt år.