Momsfrister: hvornår skal momsen indberettes?

Moms skal indberettes og betales samme dag, og hvornår den dag falder, afhænger af én ting: hvilken afregningsperiode din virksomhed er på. Er du på halvårsmoms eller kvartalsmoms, er fristen den 1. i den tredje måned efter, at perioden er slut. Er du på månedsmoms, er fristen den 25. i måneden efter. Er virksomheden lige startet, er du på kvartalsmoms.

Det er hele svaret. Det, der driller i praksis, er noget andet: hvorfor du er havnet i den ene periode frem for den anden, hvad du gør, hvis den passer dårligt til virksomheden, og hvad det koster, når en frist ryger. Det tager vi herunder.

De tre momsperioder — og hvem der havner hvor

Der er tre almindelige afregningsperioder for moms, og du vælger som udgangspunkt ikke selv. Skattestyrelsen placerer virksomheden efter, hvor stor den momspligtige omsætning er. Har virksomheden betalt for sent flere gange, kan Skattestyrelsen dog pålægge den forkortet afregning — månedsmoms med frist den 15. i måneden efter — uanset omsætningen.

• Halvårsmoms: momspligtig omsætning under 5 mio. kr. om året, og du har indberettet og betalt til tiden.
• Kvartalsmoms: momspligtig omsætning mellem 5 og 50 mio. kr. om året. Nystartede virksomheder starter også her, medmindre den forventede omsætning overstiger 55 mio. kr., og det samme gør du, hvis du selv har bedt om kvartalsvis afregning.
• Månedsmoms: momspligtig omsætning over 50 mio. kr. om året, eller hvis du selv har søgt om at afregne hver måned.

Grænserne står i momsloven og handler om den momspligtige omsætning, ikke om overskuddet. En virksomhed med stor omsætning og beskeden indtjening kan altså sagtens ende på en kortere periode end en mindre, men mere lønsom virksomhed.

Læg mærke til den sidste halvdel af halvårsreglen. Du får kun lov at blive på halvårsmoms, hvis du har indberettet og betalt til tiden. Det er ikke bare god stil — det er en betingelse for at blive på den nemmeste periode.

Fristerne, periode for periode

Reglen for halvår og kvartal er den samme: indberetning og betaling skal være på plads senest den 1. i den tredje måned efter periodens udløb. Det giver godt to måneders luft efter, at perioden er lukket.

Halvårsmoms

Året deles i to. Første halvår, januar til juni, skal være indberettet og betalt senest den 1. september. Andet halvår, juli til december, senest den 1. marts året efter. To frister om året, og lange perioder mellem dem.

Kvartalsmoms

Samme regel, bare fire gange om året:

• 1. kvartal, januar til marts: frist 1. juni
• 2. kvartal, april til juni: frist 1. september
• 3. kvartal, juli til september: frist 1. december
• 4. kvartal, oktober til december: frist 1. marts

Månedsmoms

Her er fristen den 25. i måneden efter perioden. Juni er den eneste undtagelse: for juni er fristen 1 måned og 17 dage efter periodens udløb, altså den 17. august. Undtagelsen er nem at overse, fordi datoen ikke ligner de andre frister.

Falder en frist på en lørdag, en søndag eller en anden banklukkedag, rykker den til den førstkommende bankdag. Derfor står der nogle år den 2. marts i Skattestyrelsens oversigt, hvor reglen siger den 1. marts.

Og så det, der koster flest penge at misforstå: indberetning og betaling har den samme frist. Der er ikke en frist for tallene og en senere frist for pengene. Begge dele skal være på plads samme dag. Du skal også indberette, selvom du ikke har solgt noget i perioden. Det kaldes en nulindberetning, og den er lige så obligatorisk som alle de andre.

Nystartet virksomhed: du begynder på kvartalsmoms

Momsregistrering bliver pligt, når salget af momspligtige varer og ydelser passerer 50.000 kr. i et kalenderår. Fra registreringen er du på kvartalsmoms, uanset hvor lille virksomheden er.

Det overrasker en del, som har hørt, at små virksomheder kører halvårsmoms. Det gør de også, men først når Skattestyrelsen har målt omsætningen over en hel 12-måneders periode og flyttet virksomheden med virkning fra en 1. januar. I praksis betyder det et par år på kvartalsmoms, før halvåret kommer i spil. Indtil da er det kvartalet, der gælder, og fristen er den 1. i den tredje måned efter kvartalets udløb.

Det betyder også, at din første momsfrist kommer hurtigere, end mange regner med. Starter du op i februar, skal første kvartal være indberettet og betalt den 1. juni, og på det tidspunkt skal bogføring og bilag for de første måneder allerede være på plads.

Sådan skifter du momsperiode

Der er to veje fra én periode til en anden. Enten flytter Skattestyrelsen dig, eller også beder du selv om det.

Når Skattestyrelsen flytter dig

Ændringen sker på grundlag af omsætningen i en 12-måneders periode, der dækker anden halvdel af et kalenderår og første halvdel af det næste. Ændringen får virkning fra den 1. januar året efter. Og perioden kan kun blive længere, hvis du har indberettet og indbetalt til tiden i hele de 12 måneder. Har du været for sen bare én gang i de 12 måneder, bliver du, hvor du er.

Når du selv beder om det

Du kan bede om en kortere periode. Er du på kvartalsmoms, kan du bede om månedsmoms. Er du på halvårsmoms, kan du bede om kvartal eller måned. Et skifte kan kun træde i kraft den 1. januar eller den 1. juli, og anmodningen skal være sendt senest en måned før. Når du først har skiftet, kan du ikke bede om en anden periode de næste to år.

Hvorfor vælge en kortere periode frivilligt? Fordi mange virksomheder har mere købsmoms end salgsmoms i en periode og derfor skal have penge tilbage. Med månedsmoms kommer pengene hjem tolv gange om året i stedet for fire eller to. En lang periode giver færre indberetninger, men også et større beløb, der skal stå klar, når fristen falder. Det er et likviditetsvalg, ikke et bekvemmelighedsvalg.

Hvad sker der, hvis du indberetter for sent?

Så laver Skattestyrelsen en foreløbig fastsættelse. Det er et midlertidigt skøn over, hvad du skulle have indberettet. Afgiften er 1.400 kr. pr. periode, der mangler, og beløbet forrentes, indtil det er betalt.

Der er to ting, du skal vide om den afgift. For det første forsvinder den ikke, fordi du bagefter indberetter det rigtige tal. Afgiften skal betales uanset. For det andet erstatter skønnet ikke din indberetning. Du skal stadig selv indberette perioden, ellers står Skattestyrelsens skøn som virksomhedens tal på Skattekontoen.

Fortsætter det, bliver det alvorligt. Fire foreløbige fastsættelser i træk giver Skattestyrelsen hjemmel til at inddrage momsregistreringen. Inddragelsen bliver varslet først, og den kan afværges ved at sende de manglende angivelser ind inden. På halvårsmoms ligger fire perioder to år ude i fremtiden, men på månedsmoms er der kun fire måneder til.

Gentagne restancer kan koste mere end afgiften. Skattestyrelsen kan pålægge virksomheden forkortet afregning, så momsen skal indberettes og betales hver måned med frist den 15., indtil betalingerne har været rettidige i tolv måneder.

Sådan holder du fristerne uden at gå og huske på dem

Fristen er sjældent det egentlige problem. Problemet er, at bogføringen ikke er færdig, når fristen nærmer sig, og at tallene derfor ikke kan gøres op i tide. Løsningen er ikke en påmindelse i kalenderen. Løsningen er, at perioden er lukket længe inden fristen.

• Bogfør løbende, ikke i ugen op til fristen.
• Afstem banken, før du indberetter. De fleste momsfejl skyldes bilag, der mangler.
• Husk nulindberetning i perioder uden salg.
• Sæt pengene til side undervejs. Betalingen har samme frist som indberetningen.
• Skifter du periode, så tjek den nye frist med det samme. Den ligner ikke den gamle.

Er du i tvivl om, hvilken periode virksomheden er på, kan du se den i TastSelv Erhverv sammen med de konkrete datoer for netop din virksomhed. Satser og beløbsgrænser bliver justeret med jævne mellemrum, så tjek altid de aktuelle tal hos Skattestyrelsen, inden du regner efter.

Vil du have momsen af bordet?

Vi laver momsindberetning for både enkeltmandsvirksomheder og selskaber, og du får en fast kontaktperson, der kender din afregningsperiode. Du kan se vores priser, inden du beslutter dig.