Moms ved salg til udlandet: EU, eksport og faktura

Om du skal lægge dansk moms på en faktura til udlandet, afhænger af tre ting: om du sælger varer eller ydelser, om kunden sidder i EU eller uden for EU, og om kunden er en virksomhed eller en privatperson. Sælger du til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, fakturerer du som hovedregel uden dansk moms, og køberen afregner selv momsen i sit eget land. Sender du varer til private i EU, eller sælger du digitale ydelser til dem, bruger du dansk moms, så længe salget holder sig under 10.000 euro — både i år og sidste år. Passerer du grænsen, gælder momssatsen i kundens land. Sælger du varer ud af EU, kan du fakturere uden moms, men kun hvis du kan dokumentere, at varen faktisk har forladt EU.

Resten er de detaljer, der afgør, om det holder. Moms ved salg til udlandet er et af de områder, hvor det er nemmest at komme galt afsted, og fejlene er dyre: det er dig som sælger, der hæfter for momsen, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

Tre spørgsmål afgør momsen

Stil dem i den rækkefølge, hver gang du får en ny kunde i udlandet.

Varer eller ydelser? En vare skal fysisk transporteres, og transporten skal kunne dokumenteres. En ydelse har ikke noget fragtbrev, så her er det kundens status og hjemland, der styrer det hele.
EU eller uden for EU? Inden for EU handler det om momsnumre og indberetning. Uden for EU handler det om eksportdokumentation.
Virksomhed eller privatperson? Det er den skillelinje, flest overser. Den samme vare til det samme land kan være momsfri til et firma og momsbelagt til en forbruger.

Svarene skal fremgå af bogføringen, når salget sker. At grave dem frem et år senere er både dyrt og usikkert.

Salg til virksomheder i EU: momsfrit salg og omvendt betalingspligt

Sælger du varer eller ydelser til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, opkræver du som udgangspunkt ikke dansk moms. Ved ydelser kaldes det omvendt betalingspligt: køberen beregner og afregner selv momsen. Ved varer er salget momsfritaget, og køberen betaler i stedet erhvervelsesmoms i sit eget land. Udfaldet er det samme — der kommer ingen dansk moms på fakturaen — men påtegningen er ikke den samme.

Det skal stå på fakturaen

Købers momsregistreringsnummer i det pågældende EU-land.
Dit eget momsnummer med landekode foran, altså DK efterfulgt af cvr-nummeret, for eksempel DK12345678.
En påtegning, der passer til leverancen. Ved varer er salget momsfritaget, fordi køberen betaler erhvervelsesmoms i sit eget land, og så skal fakturaen bære en tydelig påtegning som momsfritaget, 0-sats eller zero-rated. Ved ydelser er der omvendt betalingspligt, og der skriver du omvendt betalingspligt eller reverse charge.

På begge slags fakturaer står der hverken momssats eller momsbeløb. Til gengæld er påtegningen ikke pynt. Uden den er fakturaen mangelfuld, og din kunde kan med god ret sende den retur. Fakturaen skal desuden være udstedt senest den 15. i måneden efter den måned, hvor du leverede. Den frist er nemmere at overse end selve indberetningsfristen.

Tre betingelser for at sælge varer uden moms

Du har fået købers momsnummer og har sikret dig, at det er gyldigt og registreret i et andet EU-land end Danmark.
Varen er faktisk sendt eller transporteret til et andet EU-land, og du kan dokumentere transporten.
Du har indberettet salget til EU-salg uden moms.

Alle tre skal være opfyldt. Mangler den sidste, kan momsfritagelsen bortfalde, medmindre du kan begrunde den manglende indberetning over for Skattestyrelsen. Indberetningen er altså ikke bare papirarbejde bagefter. Den er en del af selve betingelsen for at sælge uden moms.

Kundens momsnummer skal kontrolleres, ikke bare noteres

Kunden oplyser et momsnummer, det bliver skrevet ind på fakturaen, og så går du videre til næste ordre. Men et nummer, der er noteret, er ikke det samme som et nummer, der er kontrolleret.

Du slår nummeret op i EU-systemet VIES, enten via TastSelv Erhverv eller på Europa-Kommissionens hjemmeside. Du kontrollerer både selve nummeret og det navn og den adresse, der hører til. Gem dokumentationen for opslaget sammen med bilaget.

Skattestyrelsen er ikke i tvivl om konsekvensen: har du ikke kontrolleret købers momsnummer ordentligt, er betingelserne for momsfrit salg ikke opfyldt, og din virksomhed hæfter for momsen af salget. Regningen lander hos dig, ikke hos kunden.

Slå nummeret op, når kunden oprettes, og igen med jævne mellemrum på faste kunder. Momsnumre bliver afmeldt, og virksomheder lukker, uden at nogen giver dig besked.

EU-salg uden moms: indberetningen, der følger med

Et momsfrit EU-salg skal to steder hen, og det skal stemme begge steder.

På momsangivelsen i rubrik B, som dækker varesalg og visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande.
I systemet EU-salg uden moms, hvor du specificerer beløbene på det enkelte momsnummer. Fristen er senest den 25. i hver måned.

De to indberetninger bliver holdt op mod hinanden — og mod det, din kunde indberetter i sit eget land. Uoverensstemmelser bliver opdaget. Derfor er løbende bogføring med udenlandsk salg på egne konti langt billigere end en oprydning bagefter.

Fjernsalg til private i EU og One Stop Shop

Sælger du varer til private i andre EU-lande, altså fjernsalg, eller sælger du digitale ydelser, teleydelser eller radio- og tv-tjenester til private, gælder der en fælles EU-grænse på 10.000 euro. Andre ydelser til private i EU er ikke omfattet af grænsen; dem lægger du dansk moms på, uanset beløbet.

Så længe dit fjernsalg til private i EU holder sig under grænsen i indeværende kalenderår, og det heller ikke oversteg grænsen året før, kan du fakturere med dansk moms, præcis som ved et dansk salg. Begge år skal være under. Var du over sidste år, gælder kundens momssats fra årets første salg.

To webshops kan altså sælge det samme produkt til den samme tyske forbruger og have vidt forskellige momsforpligtelser, alt efter hvor meget de i øvrigt sælger i EU.

Grænsen er samlet, ikke per land. Det er en klassisk fejl hos webshops: du holder øje med salget til Sverige, salget til Tyskland og salget til Holland hver for sig og opdager først bagefter, at summen passerede grænsen midt på året.

Når du er over, har du tre veje. Du kan momsregistrere dig i hvert enkelt land, du sælger til. Du kan tilmelde dig Moms One Stop Shop, som er en frivillig ordning, hvor du indberetter og betaler moms af hele dit EU-salg til private ét sted. Og er din samlede omsætning i EU under grænsen for ordningen Momsfri Små, kan du i stedet søge om at være momsfritaget i de andre EU-lande på samme vilkår som deres egne små virksomheder. For de fleste mindre webshops står valget mellem One Stop Shop og Momsfri Små.

Eksport til lande uden for EU

Sælger du varer ud af EU, er der tale om eksport, og du skal ikke lægge dansk moms på. Til gengæld er der to ting, der skal være på plads, før den første pakke går af sted: din virksomhed skal registreres som eksportør på indberet.virk.dk, hvor den får tildelt et EORI-nummer, og selve salget skal indberettes i eksportsystemet DMS Eksport. De fleste lader en speditør stå for indberetningen.

Du skal også kunne bevise, at varen rent faktisk forlod EU. Skattestyrelsen accepterer blandt andet en udførselsangivelse med udpassageattest i DMS Eksport, en skriftlig ordre og korrespondance med køberen. Beløbet føres i rubrik C på momsangivelsen.

Ydelser til virksomheder uden for EU er som hovedregel også uden dansk moms, men hovedreglen har flere undtagelser, end de fleste regner med. Der skal dansk moms på ydelser, der vedrører fast ejendom her i landet, og på transport, arrangementer og servering, der finder sted i Danmark.

Sælger du ydelser til private uden for EU, er hovedreglen dansk moms på 25 %. Men der er en stor undtagelse, og den rammer mange rådgivningsvirksomheder: rettigheder, reklame, rådgivning, konkurrenceklausuler, bank-, finansierings- og forsikringsydelser, udlejning af arbejdskraft og udlejning af løsøre er som udgangspunkt uden dansk moms, når kunden er en privatperson uden for EU. Undtagelsen fra undtagelsen er brugen: bliver ydelsen faktisk benyttet i Danmark, er der dansk moms på alligevel, uanset om kunden er privat eller erhverv. Dertil kommer undtagelserne for fast ejendom, transport og arrangementer i et andet land.

Her går det oftest galt

Fejlene er sjældent eksotiske. Det er de samme få, der går igen:

Momsnummeret står på fakturaen, men er aldrig slået op i VIES.
Varesalget har fået påtegningen om omvendt betalingspligt i stedet for påtegningen om momsfritagelse.
Salget står i rubrik B, men blev aldrig indberettet til EU-salg uden moms.
Kunden hentede selv varen, og der findes ingen dokumentation for, at den kom over grænsen.
Grænsen på 10.000 euro bliver målt per land i stedet for samlet for hele EU, eller kun for i år, selv om sidste år tæller med.
Eksporten er faktureret uden moms, men udførselsangivelsen blev aldrig gemt.
Ydelser er faktureret uden moms til en kunde uden for EU, selv om de bliver brugt i Danmark.

De har det til fælles, at ingen af dem gør vrøvl med det samme. Fakturaen bliver betalt, kunden er tilfreds, og fejlen ligger stille, indtil Skattestyrelsen kigger på det flere år senere. Så skal momsen betales, og den kan sjældent opkræves hos en kunde, du handlede med for tre år siden.

Sådan kommer du videre

Har du kunder i udlandet, er det værd at få de tre spørgsmål besvaret én gang og skrevet ind i den måde, du fakturerer og bogfører på. Så skal du ikke tage stilling forfra ved hver ordre. Vi sætter det op og kører den løbende moms og lønsumsafgift, så indberetningerne rammer fristerne og stemmer med rubrikkerne. Du får en fast kontaktperson, og du kan se vores priser, inden du beslutter dig.