Hvad sker der, hvis årsrapporten kommer for sent?

Der sker ikke noget den dag, fristen udløber. Der sker noget kort efter. Er årsrapporten ikke modtaget i Erhvervsstyrelsen til tiden, sender styrelsen et påkravsbrev til selskabets øverste ledelse på selskabets adresse. Brevet giver en frist på 8 hverdage regnet fra brevets datering. Når årsrapporten frem inden for de 8 hverdage, foretager styrelsen sig ikke yderligere som følge af forsinkelsen. Så er sagen lukket.

Kommer den senere, pålægger Erhvervsstyrelsen hvert enkelt medlem af den øverste ledelse en afgift. Den er personlig. Den betales af ledelsesmedlemmet, ikke af selskabet, og den stiger med forsinkelsen: 500 kr. for den 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for den 2. og i alt 3.000 kr. for den 3. Højere end 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem kan den ikke blive. Til gengæld gælder beløbet pr. person, så i en ledelse på tre får hvert medlem sin egen regning.

Det samme brev indeholder en frist mere: 4 uger fra brevets datering. Er årsrapporten ikke kommet inden da, kan Erhvervsstyrelsen beslutte at anmode skifteretten om at opløse selskabet. Det er den sidste station i forløbet, og det er den, der er dyr at komme tilbage fra.

Hvornår er årsrapporten for sen?

Fristen står i årsregnskabsloven: årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. For selskaber i regnskabsklasse D, altså statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber, er fristen 4 måneder. Loven siger direkte, at der ikke kan dispenseres fra fristerne.

Følger dit regnskabsår kalenderåret, er datoen 30. juni året efter. Det er modtagelsen i styrelsen, der tæller, ikke afsendelsen.

To ting bliver typisk overset. For det første skal årsrapporten godkendes på den ordinære generalforsamling, før den kan indsendes, og selskabsloven kræver, at generalforsamlingen holdes så tidligt, at den godkendte årsrapport kan nå frem inden fristen. Generalforsamlingen er altså ikke en formalitet, du kan gemme til sidst. For det andet skal årsrapporten indsendes uden ugrundet ophold efter godkendelsen. Du kan ikke godkende i marts og først sende i juni, fordi der er plads i kalenderen.

Ansvaret ligger heller ikke hos selskabet som sådan. Årsregnskabsloven lægger det på hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan, at årsrapporten bliver indsendt inden for fristen. Det er den bestemmelse, resten af forløbet hviler på.

Påkravsbrevet fra Erhvervsstyrelsen

Påkravsbrevet er ikke en venlig rykker. Det er et lovbestemt brev med to frister i, og det sendes til selskabets øverste ledelse på selskabets adresse.

• 8 hverdage fra brevets datering. Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten inden da, sker der ikke mere. Ingen afgift, ingen sag.
• 4 uger fra brevets datering. Er årsrapporten ikke modtaget inden da, kan styrelsen beslutte at anmode skifteretten om at opløse selskabet.

Læg mærke til, at begge frister løber fra den dato, brevet er dateret, ikke fra den dag, nogen i selskabet får det læst. Brevet lander i selskabets digitale post. Er der ikke nogen, der holder øje med den, brænder de 8 hverdage af, mens du tror, der er ro på. Det er den nemmeste måde at ende med en afgift på, og den mest almindelige.

Afgiften rammer ledelsen personligt

Her bliver forsinkelsen personlig. Erhvervsstyrelsen pålægger hvert enkelt medlem af den øverste ledelse en afgift, og den følger personen.

Satserne er faste og står i loven:

• 500 kr. pr. ledelsesmedlem for den 1. påbegyndte måned.
• I alt 2.000 kr. pr. ledelsesmedlem for den 2. påbegyndte måned.
• I alt 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem for den 3. påbegyndte måned.

Tallene er samlede beløb, ikke noget, der lægges oven i hinanden, og afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem. Beløbet tilfalder statskassen.

Det afgørende er, hvornår uret begynder at tikke. Afgiften beregnes fra udløbet af den oprindelige frist, ikke fra påkravsbrevet. Har regnskabet ligget i to en halv måned efter fristen, når du endelig sender det, er du i den 3. påbegyndte måned. Derfor er der reel forskel på at aflevere i denne uge og at aflevere om tre uger, selvom begge dele er for sent.

Erhvervsstyrelsen kan under ganske særlige omstændigheder fritage et ledelsesmedlem helt eller delvist, hvis vedkommende kan godtgøre at have søgt at fremme indsendelsen, så forsinkelsen ikke kan lægges ham eller hende til last. Undtagelsen har en tydelig grænse: det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at forholdet er begået af selskabets ansatte eller rådgivere. Har den, der laver din bogføring, glemt det, står dit navn stadig på afgiften.

Ved siden af afgiften kan Erhvervsstyrelsen pålægge ledelsen daglige eller ugentlige tvangsbøder for ikke at indsende dokumenterne rettidigt. Har du betalt tvangsbøder for samme periode, bliver afgiften nedsat tilsvarende.

Tvangsopløsning: når sagen sendes til skifteretten

Sker der stadig ingenting efter 4 uger, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse selskabet. Manglende rettidig modtagelse af den godkendte årsrapport står udtrykkeligt i selskabsloven som en af grundene til det.

Beslutningen bliver offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, og selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen under tvangsopløsning. Det kan alle se. Banken, dine kunder og dine leverandører kan se det, og det er som regel dér, forsinkelsen holder op med at være et papirproblem.

Derefter går sagen sin gang i skifteretten. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer og eventuelt en revisor. Fra oversendelsen er det skifteretten — eller den, retten har bemyndiget — der træffer afgørelser i selskabets forhold. Så længe selskabet er under tvangsopløsning, kan der stort set ikke registreres ændringer om det. Genoptagelse er en af de få undtagelser.

Den hidtidige ledelse er ikke ude af billedet. Fra oversendelsen, og indtil der enten er udpeget en likvidator eller selskabet er opløst, må ledelsen kun foretage de dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for selskabet og kreditorerne. Ledelsen har samtidig pligt til at bistå skifteretten med oplysninger om selskabets hidtidige virke, og skifteretten kan indkalde både tidligere ledelsesmedlemmer og selskabets hidtidige revisor til møde.

Genoptagelse: hvad der skal til for at få selskabet tilbage

Et selskab under tvangsopløsning kan genoptages, men det er en reel proces, ikke en fortrydelsesknap. Selskabet anmelder til Erhvervsstyrelsen, at skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet skal genoptages. Samtidig skal det hele være på plads:

1. De forhold, der udløste oversendelsen, skal være berigtiget, senest samtidig med beslutningen om genoptagelse. Mangler der årsrapporter for regnskabsår, hvor indsendelsesfristen er udløbet, skal de være modtaget.
2. Der skal vælges ledelse og eventuel revisor.
3. En vurderingsmand skal erklære, at kapitalen er til stede. Selskabskapitalen nedskrives til det beløb, der er i behold, og er den derefter under kapitalkravet, skal den bringes op igen. For et ApS er kravet mindst 20.000 kr.
4. Beslutningen skal anmeldes senest 2 uger efter, at den er truffet, og anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra en godkendt revisor om, at der ikke er ydet ulovlige lån til selskabsdeltagerne.
5. Har skifteretten udnævnt en likvidator, skal likvidator samtykke i genoptagelsen.

Oven i det ligger to hårde grænser, der ikke er til forhandling:

• Anmeldelsen skal være modtaget senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Fristen suspenderes dog, hvis selskabet tages under rekonstruktionsbehandling.
• Har selskabet været under tvangsopløsning inden for de sidste 5 år, kan det ikke genoptages.

Er du allerede for sent på den? Sådan griber du det an

Rolig. De fleste forsinkelser stopper ved påkravsbrevet, og selv efter afgiften er det stadig bare et regnskab, der skal gøres færdigt. Tag det i denne rækkefølge.

1. Find brevet. Tjek selskabets digitale post og se datoen på påkravsbrevet. Den dato afgør alt: om du er inden for de 8 hverdage, mellem 8 hverdage og 4 uger, eller om begge frister er overskredet.
2. Er 8-hverdagesfristen ikke udløbet? Så kan hele sagen lukkes uden konsekvenser, hvis regnskabet når frem. Alt andet må vente.
3. Er den udløbet? Så kommer afgiften. Fritagelse kræver ganske særlige omstændigheder, så regn ikke med den. Men den vokser pr. påbegyndt måned, så de uger, du får skåret af, er penge værd. Få regnskabet gjort færdigt nu, ikke når der bliver tid.
4. Er selskabet oversendt til skifteretten? Så løber 3-månedersfristen for genoptagelse, og flere ting skal være klar samtidig. Det er dér, du skal hente hjælp ind samme dag, ikke samme måned.
5. Ryd op i grundlaget. Forsinkelsen skyldes sjældent selve indsendelsen. Den skyldes som regel, at bogføringen ikke var lukket, at bilag manglede, eller at afstemningerne ikke var lavet. Retter du ikke det, står du samme sted til næste år.

Vi kan overtage det hele: få bogføringen lukket, regnskabet gjort færdigt og årsrapporten klar til generalforsamlingen — og indsendt, så snart den er godkendt. Du får en fast kontaktperson, der kender dit selskab og dit regnskabsår, så fristen for næste årsregnskab ikke bliver en dato, du opdager for sent. Du kan se vores priser, før du beslutter dig.