Enkeltmandsvirksomhed eller ApS? Sådan vælger du rigtigt

Det korte svar: vælg enkeltmandsvirksomhed, hvis risikoen er lav, overskuddet beskedent, og du selv skal bruge pengene løbende. Vælg ApS, hvis du løber en reel risiko, du vil holde væk fra din privatøkonomi, hvis der er flere ejere, eller hvis du har et overskud, du gerne vil lade blive i virksomheden. Der findes ingen omsætningsgrænse, der afgør det for dig.

I praksis handler forskellen om tre ting: hvem der hæfter, hvordan overskuddet beskattes, og hvor meget administration du binder dig til. Hvordan du fremstår over for kunder og bank, kommer i anden række.

Den hyppigste fejl er, at valget bliver truffet på skatten alene. Skatten er sjældent det, der afgør sagen, og forskellen er mindre, end de fleste tror.

Hæftelsen er den reelle forskel

I en enkeltmandsvirksomhed er du og virksomheden den samme juridiske person. Der er ingen adskillelse mellem virksomhedens gæld og din private økonomi. Går det galt, kan kreditorerne gå efter din opsparing, dit indbo og i sidste ende din bolig.

Et ApS er derimod sin egen juridiske person. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet, og det står direkte i selskabsloven. Virksomhedens gæld er selskabets gæld, ikke din.

Men beskyttelsen er ikke så absolut, som den lyder. Banken vil typisk have personlig kaution, før den giver selskabet en kassekredit. Udlejeren vil have det samme på lejekontrakten. Og som direktør kan du blive personligt ansvarlig, hvis du driver selskabet videre længe efter, at du burde være stoppet. Den begrænsede hæftelse virker bedst over for de kreditorer, du ikke selv har skrevet under for: kunder, leverandører og den, der rejser et erstatningskrav.

Spørgsmålet er derfor ikke, om du gerne vil slippe for at hæfte. Det vil alle. Spørgsmålet er, hvor stor din risiko reelt er. En konsulent, der sælger sin tid, står et andet sted end en håndværker, der arbejder i andres huse, eller en webshop med varer på lager.

Selskabskapitalen er ikke penge, du låser inde

Mange tror, at selskabskapitalen er et depositum, der skal stå urørt på en konto. Det passer ikke.

Et anpartsselskab skal have en selskabskapital på mindst 20.000 kr. Stifter du selskabet med netop det beløb, skal hele kapitalen være indbetalt. Men når den først er indbetalt, er den en helt almindelig del af selskabets aktiver. Du kan købe værktøj, betale husleje eller udbetale løn for pengene. De skal bare være der ved stiftelsen.

Kapitalen har til gengæld en anden funktion. Den er målestokken for, hvornår ledelsen skal reagere: konstaterer man, at selskabets egenkapital er faldet til under halvdelen af den tegnede kapital, skal ledelsen sørge for, at der holdes generalforsamling senest seks måneder efter. Det er en advarselslampe, ikke en spærret konto.

Skatten: derfor holder “ApS er billigst” sjældent

I en enkeltmandsvirksomhed er overskuddet din personlige indkomst. Du betaler arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. og derefter almindelig indkomstskat af resten. Det gælder, uanset om du har hævet pengene eller ladet dem stå i virksomheden – medmindre du bruger virksomhedsordningen, som er beskrevet længere nede.

Et ApS betaler 22 pct. i selskabsskat af sit overskud. Men pengene tilhører selskabet, ikke dig. Skal de over på din private konto, sker det på to måder: som løn, der beskattes som al anden personlig indkomst, eller som udbytte, der beskattes med 27 pct. op til en grænse og 42 pct. af det, der ligger over. Beløbsgrænsen reguleres hvert år, så slå den aktuelle grænse op hos Skattestyrelsen. Selve satserne på 27 og 42 pct. står fast i personskatteloven.

Lægger man de to lag sammen, selskabsskatten og derefter udbytteskatten, er et ApS ikke automatisk billigere. Det bliver først interessant, når du ikke behøver at hæve hele overskuddet privat.

Og netop dér er der en genvej, mange overser: virksomhedsordningen. Vælger du den i en enkeltmandsvirksomhed, bliver overskud, du lader blive i virksomheden, beskattet foreløbigt med samme procent som selskabsskatten. Du kan altså udskyde skatten på opsparet overskud uden at stifte selskab. Det er hovedgrunden til, at “et ApS er billigst i skat” ikke holder som generel regel.

Hvad der er billigst hos dig, afhænger af overskuddets størrelse, hvor meget du skal bruge privat, og om du har ægtefælle eller ansatte i virksomheden. Det er en beregning, der bør laves ordentligt én gang i stedet for at bygge på et gæt, og det er præcis den slags spørgsmål, vores skatterådgivning er til for.

Administrationen: årsrapport eller oplysningsskema

Her bliver forskellen håndgribelig i hverdagen.

Et ApS skal aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven og sende den til Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Rapporten bliver offentliggjort. Derudover skal selskabet give Skattestyrelsen oplysninger senest seks måneder efter indkomstårets udløb – dog senest 1. september, hvis regnskabsåret slutter i marts.

En enkeltmandsvirksomhed skal ikke aflægge årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Overskuddet oplyser du i dit eget oplysningsskema, og fristen er 1. juli i året efter indkomståret. Ingen offentliggørelse, ingen generalforsamling, ingen vedtægter.

Noget er til gengæld ens. Begge former har bogføringspligt, begge skal momsregistreres, når omsætningen passerer registreringsgrænsen, og begge skal indberette løn, hvis der er ansatte. Den løbende bogføring ser stort set ens ud. Det er årsafslutningen, der skiller de to.

Skal årsrapporten så revideres? Ikke nødvendigvis. Et selskab i regnskabsklasse B kan fravælge revision, hvis det i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af disse tre størrelser:

en balancesum på 4 mio. kr.
en nettoomsætning på 8 mio. kr.
gennemsnitligt 12 heltidsbeskæftigede

Der er undtagelser. Hører selskabet til en branche, som erhvervsministeren har klassificeret som risikobranche, og overskrider det en nettoomsætning på 5 mio. kr. to år i træk, skal årsregnskabet alligevel forsynes med en erklæring fra en uafhængig revisor. Det er en af de situationer, hvor revisorerklæringer bliver aktuelle, selv i et lille selskab. Og uanset om der er revision eller ej, skal årsregnskabet laves og indsendes til tiden.

Troværdighed over for kunder og banker

Et ApS signalerer noget. Selskabsformen står i CVR, kapitalen er registreret, og regnskabet er offentligt. Nogle større kunder stiller krav om selskabsform i deres leverandørpolitik, og banker og leasingselskaber læser den offentliggjorte årsrapport, når de vurderer dig.

Men det går begge veje. Offentlige regnskaber betyder også, at konkurrenter, kunder og ansatte kan se dine tal. En enkeltmandsvirksomheds tal bliver mellem dig og Skattestyrelsen.

Og troværdighed kommer sjældent fra bogstaverne efter navnet alene. En enkeltmandsvirksomhed med orden i papirerne, faste betalinger og et professionelt indtryk vinder flere opgaver end et ApS med rod i regnskabet.

Hvornår giver skiftet typisk mening

De fleste starter som enkeltmandsvirksomhed, fordi det er hurtigt og billigt, og skifter senere. Skiftet plejer at melde sig, når mindst ét af punkterne herunder gælder for dig:

Du har et overskud, du ikke behøver at hæve privat.
Risikoen er blevet reel: arbejde hjemme hos kunder, store kontrakter, varelager eller underleverandører.
Du får medejere og brug for ejerandele, der kan flyttes.
Du begynder at ansætte folk.
Større kunder kræver selskabsform i deres leverandørkrav.
Du overvejer at sælge virksomheden eller give den videre.

Omvendt er der ingen grund til at haste. Har du en mindre virksomhed ved siden af et job, en lav risiko og et overskud, du bruger løbende, gør et ApS bare administrationen dyrere uden at give dig noget igen.

Valget er heller ikke endeligt. Der findes regler om skattefri virksomhedsomdannelse, som gør det muligt at omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et selskab, uden at der udløses skat med det samme. Betingelserne er skrappe, så det skal planlægges i god tid, men det betyder, at du ikke behøver at ramme rigtigt fra dag ét.

Sådan træffer du valget

Skriv tre tal ned: dit forventede overskud, hvor meget af det, du skal bruge privat, og hvad det værste realistiske tab i virksomheden ville koste dig. De tre tal afgør sagen bedre end nogen tommelfingerregel om omsætning.

Er du i tvivl, så få det regnet igennem, inden du stifter noget. Vi ser på tallene sammen med dig og siger, hvad vi ville gøre i din situation. Du kan se vores priser på forhånd, så du ved, hvad det koster, før du beslutter dig.